Når vi skal sige et endeligt farvel til vores afdøde, sker det som oftest ved en kirkelig handling. Afskedsritualet går under betegnelsen begravelse og er en højtidelighed, der består af bønner og salmer, der indgyder håbet og troen på opstandelsen og det evige liv.
Begravelsen er samtidig også en måde at sige tak til den afdøde – og det liv vedkommende har levet.
Begravelse er egentlig et lidt tvetydigt begreb, da der i Danmark er mulighed for at vælge to forskellige former for begravelseshandlinger: begravelse og bisættelse.
Det er i bund og grund et valg mellem kistebegravelse og kremering; og det har derfor også en betydning for, hvordan højtideligheden bliver afsluttet i forhold til jordpåkastelsen.
I folkemunde går begge muligheder dog under fællesbetegnelsen ”begravelse”.
Alternativet til den kirkelige begravelse eller bisættelse er henholdsvis en borgerlig begravelse eller bisættelse, hvis den afdøde ikke er medlem af folkekirken.
Hvordan forløber en begravelse?
En begravelse er for så vidt ret traditionel, da den er bygget op om en række faste handlinger. Mellem disse faste handlinger er der dog også mulighed for, at I som pårørende kan levne plads til mere personlige tiltag som f.eks. taler eller sange, der adskiller sig fra de traditionelle salmevalg ved begravelser.
Husk blot, at alt skal være aftalt og godkendt i samarbejde med præsten og bedemanden.
Hvad sker der ved en begravelse?
- I god tid inden begravelsen sørger vi hos Kronjyllands Begravelsesforretning for, at kisten bliver transporteret hen til kirken, typisk sker det fra kapellet.
- Begravelsen igangsættes med klokkeringning, et præludium og en indgangssalme.
- Efter bøn og en læsning fra Bibelen bliver der sunget endnu en salme.
- Præsten holder nu en personlig tale for afdøde. Det er en tale, der bl.a. bygger på de ting, som familien har fortalt om vedkommende.
- Der synges en salme, hvorefter jordpåkastelsen sker. Denne sker enten inde i kirken eller ude ved graven alt efter, om der er tale om en bisættelse eller begravelse.
Jordpåkastelsen sker med ordene “Af jord er du kommet, til jord skal du blive, og af jord skal du igen opstå”, og den kan blive efterfulgt af endnu en salme eller et personligt sangvalg. - Postludium: De nærmeste pårørende bærer kisten ud af kirken – enten til gravstedet på kirkegården eller til den ventende rustvogn. Familien aftaler på forhånd, hvem der skal bære kisten. Der skal vælges i alt 6 personer.
Hos Kronjyllands Begravelsesforretning sørger vi altid for, at I får sagt et værdigt farvel til jeres pårørende – og at det både sker i respekt til jeres og afdødes ønsker.
Hvad er forskellen på en bisættelse og en begravelse?
Du kan i Danmark vælge enten at få begravet eller bisat dine kære. Valget mellem begravelse og bisættelse får en betydning for, hvordan selve kirkehandlingen bliver afsluttet.
Skal vedkommende begraves, bliver han eller hun begravet i en kiste på dét gravsted, der er udvalgt på kirkegården. Jordpåkastelsen sker derfor også ude ved graven, hvorefter kisten sænkes i jorden, og begravelsen afsluttes.
Ved en bisættelse sker jordpåkastelsen inde i kirken, hvorefter kisten føres ud af kirken og sættes ind i rustvognen. Herefter bliver kisten ført hen til det nærmeste krematorium.
Her slutter bisættelsen i første omgang.
Efter ca. 7-14 dage modtager I en bekræftelse på, at vi hos Kronjyllands Begravelsesforretning har modtaget urnen, der nu er klar til urnenedsættelse. Det er forskelligt fra familie til familie, hvor meget man gør ud af selve urnenedsættelsen.
Som regel er det kun de nærmeste pårørende, der samles for at overvære urnenedsættelsen, der ikke er omfattet af nogen kirkelige ritualer. Det vil derfor også som regel være graveren, der forestår selve urnenedsættelsen.
En urnenedsættelse kan dog foregå på flere måder.
Andre muligheder for begravelse?
Vælger man en bisættelse, er der i princippet flere muligheder for at stede afdøde til hvile end ved en kistebegravelse. Det er muligt at:
- Urnen kan nedsættes på et gravsted – og der kan vælges en sten/gravsten som normalt.
- Urnen kan nedsættes i de ukendtes grav – uden markering af hvor den afdøde ligger begravet.
- Urnen kan efter forudgående aftale nedsættes på privat grund. Privatgrunden skal dog være på minimum 5000m.2 og det skal desuden tinglyses.
- Urnen kan nedsættes på særlige skovkirkegårde.
- Asken kan spredes ud over havet – det skal ske på åbent hav, minimum 200 meter fra land, og efter aftale med myndighederne.
Skal asken spredes, hentes urnen hos os. Bemærk, at det ikke er tilladt at opbevare urnen i eget hjem. Askespredningen skal således ske umiddelbart efter afhentning.
Er der mindesammenkomst ved begravelse og bisættelse?
Der kan arrangeres en mindesammenkomst efter såvel en begravelse som en bisættelse alt efter familiens og den afdødes ønsker. Der er ingen faste regler for, hvordan en mindesammenkomst skal tage sig ud. Det vil derfor også være individuelt, hvad man ønsker som familie.
Hvad skal man vælge – begravelse eller bisættelse?
Det er altid en god idé at være sikker på, hvad den afdødes ønsker og drømme var. Om end der er tale om en begravelse eller bisættelse, er der ofte ønsker og tanker den afdøde har gjort sig inden dødsfaldet.
Man kan tage en dybere snak med familien om sine ønsker. Det er en uhyre svær snak, men det kan også være endnu sværere, hvis man som pårørende efter dødsfaldet skal træffe disse vigtige valg på den afdødes vegne, uden at være sikker; særligt i en tid hvor pårørende er ekstra påvirket af omstændighederne.
Det ideelle kan være at udfylde vores pjece ”Mit sidste ønske”, som er udarbejdet for at gøre det klart, hvilke ønsker der er til begravelsen, så de pårørende til den afdøde undgår at stå i uvished. Pjecen er ment som en hjælp til de pårørende, så de undgår tvivl og får større afklaring når dødsfaldet måtte indtræffe. Pjecen kan til enhver tid udfyldes og kan hentes hos Kronjyllands begravelsesforretning samt downloades her.
Hvad er fordelene og ulemperne ved valgene?
Valget af begravelse eller bisættelse kan bero på mange individuelle værdier, som man altid bør tage højde for. I nogle familier kan der være tradition for bisættelser, mens andre har en anden religiøs overbevisning.
Der er som sådan ikke bestemte fordele og ulemper ved at vælge det ene frem for det andet. Den eneste reelle forskel på begravelse og bisættelse er, at du med en bisættelse får flere valgmuligheder: Hvor skal urnen nedsættes? Skal asken spredes i havet? Skal man begraves i de ukendtes grav?
Prisen kan også afspejle, om der skal betales til et gravsted, urnegravsted eller intet gravsted. Omvendt kan et gravsted være en vigtig del af sorgprocessen for de efterladte, og prisen bør derfor ikke være den afgørende faktor.