I Danmark har alle ret til at blive begravet eller bisat i det sogn, hvor man havde bopæl på dødstidspunktet.
Alle danske kirkegårde fungerer som gravpladser for alle med adresse i sognet. Dette gælder uanset om den afdøde var medlem af den danske folkekirke, medlem af et andet trossamfund eller eventuelt slet ikke var tilknyttet et trossamfund.
Man kan altså godt blive begravet uanset om, man er medlem af den danske folkekirke eller ej.
Som udgangspunkt har man ret til en gravplads med plads til én person. Medmindre man efterlader sig en ægtefælle, i hvilket tilfælde man så har ret til en gravplads med plads til to personer.
Hvad er forskellen på en kirkelig og en borgerlig begravelse?
Hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken, kalder man ceremonien for en borgerlig begravelse eller en borgerlig bisættelse. Man kan altså både blive begravet eller bisat på en dansk kirkegård, selvom man ikke er medlem af folkekirken.
En borgerlig ceremoni afviger fra den kirkelige begravelsesceremoni på følgende punkter:
- Det er ikke muligt at bruge selve kirken og kirkerummet som ramme omkring ceremonien til en borgerlig begravelse.
- Det er ikke muligt at have en præst under ceremonien. Men kiste og urne kan stadig nedsættes på kirkegården mod et ekstra gebyr.
Til selve ceremonien kan man anvende kapellet. Det er valgfrit om, man ønsker at bruge kapellet. Hvis man benytter sig af kapellet, vil personalet selvfølgelig hjælpe med de praktiske omstændigheder ved den borgerlige begravelse.
Fordi den borgerlige begravelse ikke har en præst tilstede, er det op til de pårørende at finde en ceremonileder eller selv stå for ceremonien.
En borgerlig begravelse eller bisættelse er ikke forbundet med kirkens ritualer. Derfor er det op til de pårørende og den afdødes sidste ønske, hvordan selve ceremonien afvikles.
En borgerlig ceremoni kan i princippet foregå mange steder og kan på denne måde gøres mere personlig for de efterladte. De pårørende vælger altså selv, hvor og hvordan ceremonien skal foregå. Det er eksempelvis også muligt at lave askespredning over hav eller en skovbegravelse.
Såfremt den afdøde har givet tydeligt udtryk for, at der ikke ønskes en ceremoni til den borgelige begravelse, skal det naturligvis altid respekteres af de efterladte.
Regler for borgerlig begravelse
En borgerlig begravelse kan i princippet afvikles helt efter eget ønske. Den borgerlige begravelse indeholder dog ofte, som den kirkelige højtidlighed, nogle sange og musik. Andre indslag kunne være personlige taler, oplæsning af digte – det er helt op til de pårørende.
Der er i Danmark ingen særlige regler for, hvor en borgerlig begravelse afholdes. Derfor kan ceremonien eller højtidligheden holdes næsten præcis, hvor man ønsker det. Et enkelt krav gør sig dog gældende. Man skal sørge for at holde en sømmelig ceremoni, der ikke forstyrrer den offentlige ro og orden.
Hvis man ønsker at afholde en borgerlig begravelse skal man stadig huske at anmelde dødsfaldet i kirken i det sogn, den afdøde havde adresse i. Samtidig skal man også angive om, man ønsker en begravelse eller en kremation.
Hvad koster en borgerlig begravelse?
En borgerlig begravelse kan variere i pris fra kirkegård til kirkegård på grund af kirkens vedtægter. Disse afgør taksterne for en borgerlig begravelse, og her ses det ofte, at taksterne kan være anderledes, hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken.
Placeringen af graven har også en rolle i forhold til prisen. Hvis man har et særligt ønske til placering, kan det derfor være en god ide at tage kontakt til graveren på den ønskede kirkegård.
Når man ikke er medlem af folkekirken, kan der være tillæg til priserne, som medlemmer har betalt via kirkeskatten.
Det er altid en god ide at tage kontakt til den lokale graver for, at få de præcise takster i forbindelse med en borgerlig begravelse.
Hjælp til planlægning
Vi kan som bedemand også hjælpe, hvis man ønsker en borgerlig begravelse, Der er stadig tale om en større opgave, og vi kan være behjælpelige med planlægning af den borgerlige begravelse eller bisættelse.