I forbindelse med et dødsfald er der en del de pårørende skal tage stilling til, hvis ikke afdøde selv har haft nogle ønsker. En af de helt store beslutninger er valg af gravsted.
Uanset om det drejer sig om kiste eller urnebegravelser er der et væld af muligheder.
Alt afhængig af præferencer kan der vælges mellem
- De kendte steder
- De anonyme steder
Skovbegravelse
Skovbegravelser kan bruges til urner. Urnen kan nedsættes på begravelsespladser i naturen i ikke-indviet jord. Denne begravelsestype er ikke religionsbestemt og kan derfor benyttes af alle uanset religion og bopæl. Jorden er ikke indviet som på en kirkegård. Kommunen anlægger formelt gravpladsen.
Selve ceremonien kan være anonym og der føres protokol over hvor urnen ligger. Naturen vedligeholder og udsmykker stedet. Tilladt med neutral mindesten eller plade på jorden. Muligt at købe et familietræ. Kan forlænges efter fredningstiden på 10 år.
Privat gravsted
For at få lov til at begrave på privat grund, skal man ansøge om dette. Desuden skal man eje en grund på 5000 hektar. Området skal tingsøges for at afdøde kan få fred. Det er kun urner der kan begraves privat. Gravstedet må ikke indhegnes eller markeres på anden måde.
“De ukendtes sted”
De ukendtes sted er et fælles græsareal, hvor den afdøde er anonym og gravsten eller anden mærkning ikke er tilladt.
Askespredning over havet
Hvis den afdøde har haft et ønske om askespredning, kan dette lade sig gøre mod dokumentation eller eventuel fravigelse. Det skal foregå på åbent hav, ved en fjord eller bugt.
Kistegravsted
Et kistegravsted er en plads der minimum er 3km2. Stedet kan rumme én kiste eller to urner. Desuden er pladsen indrammet og der er mulighed for selv at bestemme beplantning samt valg af gravsten. Der er pligt til at vedligeholde gravstedet, men kirkegården kan også betales for dette. Fredningstiden er 20 år og betyder at gravstedet ikke må forstyrres i denne periode og afdøde skal have fred.
Kistefællesskab
Et kistefællesskab er et fælles græsareal hvor der nedsættes kister. Arealet er ikke afgrænset af beplantning eller sten. Kirkegården vedligeholder fællesarealerne. Selvom at det hedder et kistefællesskab, er det også tilladt at nedsætte urner.
Brugstiden for gravstedet kan forlænges efter fredningstidens udløb og frafalder altid d. 31/12 det år gravstedet udløber.
Der findes to former for kistefællesskaber, både med og uden gravsten.
Kistefællesskab med gravsten
Ved kistefællesskab med gravsten kan der sættes en sten på græsset. Det er også tilladt at nedgrave en vase samt lægge blomster ved gravstenen.
Kistefællesskab uden gravsten
Modsat er det ikke tilladt at sætte nogen form for mindesmærke op, på kistefællesskaber der ikke tillader gravsten. Disse gravsteder har i stedet en tilgivet nummerering til genkendelse. Der er heller ikke blomster eller planter på stedet. De pårørende må lægge afskårne blomster på gravstedet, disse fjernes dog én gang ugentligt.
Urnegravsted
Urnegravsteder fungerer præcis som et kistegravsted, dog er det ikke muligt her at placere en kiste. Størrelserne varierer fra 0,5 – 4,5 km2.
Der er også her mulighed for individuel beplantning og gravstens valg. Ligeledes skal denne plads også vedligeholdes af ejerne og kan forlænges når fredningstiden på 10 år er ovre.
Kendt urnefællesgrav med og uden gravsten
Kendt urnefællesgrav beskriver et fællesareal hvor urnerne sættes ned side om side. Der er ikke beplantet eller afskærmet. Størrelsen er 1km2 og har plads til to urner. Det er tilladt at lægge en gravsten i plan med græsset.
Kendt urnefællesgrav uden gravsten er ligeledes et fælles græsareal. Her er det ikke tilladt at sætte gravsten eller andre mindesmærker.
Kirkegården vedligeholder græsanlægget. Det er muligt at forlænge ejerskabet af gravstedet efter 10 år.