Som bedemand møder vi ofte mennesker i dyb sorg og smerte. Vi er vidne til sorgens mange ansigter og dens indvirkning på de efterladte. Vi vil derfor komme nærmere ind på sorgens faser og give råd til, hvordan man kan hjælpe sig selv og andre igennem sorgprocessen.
Sorg faser
Sorgens faser er en teori, der forsøger at forklare, hvordan mennesker typisk bearbejder og oplever sorg i løbet af deres sorgproces. En af de mest kendte teorier blev udviklet i 1969 af den schweizisk-amerikanske psykiater Elisabeth Kübler-Ross og omfatter fem faser. Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle gennemgår alle faserne, og rækkefølgen kan variere fra person til person.
De fem faser man typisk går igennem når man sørger er:
- Benægtelse
- Vrede
- Forhandling
- Depression
- Accept
Senere forskning har dog også foreslået en 4-faset model, der består af chok, protest, fortvivlelse og tilpasning. Nogle omtaler også faserne som chok, reaktion, bearbejdning og nyorientering.
Beskrivelse af sorg faserne
I nedenstående beskriver vi sorgens faser med henblik på at sammenskrive og give en forklaring, der bruger de forskellige ord fra de forskellige teorier.
Faserne i sorgprocessen kan derfor beskrives således:
Benægtelse og chok: I denne fase nægter personen at acceptere tabet og har svært ved at tro på, at det faktisk er sket. Benægtelse fungerer som en midlertidig forsvarsmekanisme, der hjælper den efterladte med at håndtere den umiddelbare smerte og chok over tabet.
Vrede, protest og reaktion: Når benægtelsen aftager, kan følelser af vrede og irritation opstå. Personen kan rette deres vrede mod sig selv, andre, eller endda den afdøde, som de måske bebrejder for at forlade dem. Vrede kan også rettes mod en højere magt eller skæbnen. Det ses ofte, at personen i sorg nærmest protesterer mod tabet og at der kan komme en kraftig reaktion.
Depression, fortvivlelse og bearbejdning: Når virkeligheden af tabet begynder at synke ind, kan personen opleve dyb tristhed og depression. De kan føle sig håbløse, ensomme og ude af stand til at forestille sig et liv uden den afdøde. Dette er et normalt stadium i sorgprocessen, hvor personen bearbejder og forsøger at acceptere tabet.
Den sørgende person kan føle en enorm fortvivlelse og de kan forsøge at lave “aftaler” med sig selv, andre, eller en højere magt for at lette smerten eller finde mening i tabet. For eksempel kan de tænke: “Hvis jeg bare havde gjort dette, ville de stadig være her” eller “Hvis jeg opfører mig perfekt, vil alt blive bedre.”
I denne fase kan der naturligt opstå et behov for at isolere sig selv og reflektere over de ting der er sket, det man har mistet og som ikke længere er muligt samt fokusere på minder fra fortiden.
Accept, tilpasning og nyorientering: I denne fase begynder personen at acceptere tabet og tilpasse sig til et liv uden den afdøde. De kan begynde at finde mening og styrke i deres erfaringer og arbejde hen imod at opbygge et nyt “normalt” liv. Accept betyder ikke, at smerten er helt forsvundet, men snarere at personen er i stand til at håndtere den og fortsætte med sit liv.
Det er vigtigt at huske, at sorgens faser ikke nødvendigvis er lineære, og det er almindeligt at opleve flere faser på én gang eller at vende tilbage til tidligere faser. Sorg er en individuel og kompleks proces, og hver person vil opleve og bearbejde deres tab på forskellige måder.
Hvordan kommer man igennem sorgens faser?
For at komme igennem sorgens faser er det vigtigt at:
- Give sig selv tid og rum til at sørge og bearbejde tabet
- Søge støtte fra venner, familie og professionelle
- Udtrykke og bearbejde sine følelser på en sund måde
- Acceptere og anerkende de forskellige følelser og sorgreaktioner
- Acceptere at visse ting er udenfor kontrol
- Finde en balance mellem at mindes den afdøde og leve sit liv
Hvor lang tid tager en sorgproces?
Der er ingen fast tidsramme for, hvor lang tid det tager at komme over sorgen, men det er vigtigt at tillade sig selv at sørge og bearbejde tabet samt give plads til sorgens faser og søge støtte når det er nødvendigt.
Nogle mennesker kan begynde at føle sig bedre efter nogle måneder, mens andre kan tage år at komme igennem sorgprocessen.
Sorgens længde og intensitet varierer fra person til person og afhænger af flere faktorer, såsom personlighed, kultur og omstændighederne omkring dødsfaldet.
Hvornår stopper sorgen?
Sorgen stopper ikke nødvendigvis helt, men den ændrer sig over tid. Med tiden bliver sorgen ofte lettere at håndtere, og man lærer at leve videre med tabet. Det er vigtigt at give sig selv tid og rum til at sørge og acceptere, at sorg er en naturlig del af livet.
Samtale og sorggrupper
Samtale og sorggrupper er en vigtig ressource for mange mennesker i sorg. Disse grupper tilbyder et støttende miljø, hvor man kan dele sine følelser og erfaringer med andre, der har oplevet et lignende tab. Deltagelse i sorggrupper kan hjælpe med at reducere isolation og fremme bearbejdning og accept.
En sorggruppe er til for at give den efterladte mulighed for at bearbejde sin sorg og finde støtte og mod på livet i en svær tid.
Hvordan kommer sorg til udtryk?
Sorg kan komme til udtryk helt naturligt både følelsesmæssigt, fysisk og adfærdsmæssigt. Der er ofte tale om en kombination af fysiologiske, sociale, følelsesmæssige, adfærdsmæssige, kognitive og essentielle reaktioner.
Sorg kan føles på forskellige måder i kroppen og ligeledes komme til udtryk på forskellig vis, afhængig af den sørgende og vedkommendes sorgproces.
Typiske fornemmelser af sorg inkluderer:
- Gråd og tristhed
- Søvnløshed og søvnproblemer
- Træthed og udmattelse
- Angst og bekymring
- Vrede og irritabilitet
- Skyldfølelse og selvbebrejdelse
- Koncentrationsbesvær
- Spændinger og ømhed i musklerne
- Hovedpine og migræne
- Hjertebanken og brystsmerter
- Maveproblemer og appetitændringer
- Manglende interesse for aktiviteter og sociale relationer samt isolation
Eksempler på sorgreaktioner
Sorgreaktioner kan variere meget fra person til person, og kan udspille sig i forskellige faser men nogle almindelige reaktioner inkluderer:
Følelsesmæssige sorgreaktioner kan være chok, fortvivlelse, vrede, skyld, ensomhed og savn.
Fysiske sorgreaktioner er søvnforstyrrelser, ændret appetit, anspændthed, træthed, infektioner, hovedpine, mavepine og kvalme.
Adfærdsmæssige reaktioner forbundet med sorg er blandt andet uro, hyperaktivitet, aggression, indadvendthed og misbrug.
Sociale reaktioner på sorg kan munde ud i øget behov for støtte, øget sensitivitet, øget irritabilitet og isolation. En reaktion kan også være at man ikke føler sig forstået og at man stopper med tidligere aktiviteter.
Tankemæssige sorgreaktioner kan være hukommelses- og koncentrationsbesvær, forvirring, grubleri, uvirkelighedsfornemmelse, bekymringer om fremtiden, selvmordstanker og tanker om død.
Eksistentielle reaktioner er alenehed, svært ved at se en mening med livet, identitetsforvirring, at have mistet noget af sig selv og en form for personlig krise.
Læs mere om sorgreaktioner hos børn og læs bogen til børn og voksne om sorg.
Kan sorg påvirke hjertet?
Ja, sorg kan have en fysisk indvirkning på hjertet. Det er kendt som “broken heart syndrome” eller stress kardiomyopati, hvor sorg og stress kan forårsage midlertidige ændringer i hjertets funktion og struktur. Det er vigtigt at være opmærksom på sin fysiske sundhed under sorgprocessen og at søge lægehjælp, hvis man oplever symptomer såsom brystsmerter eller åndenød.
Hvorfor gør sorg ondt?
Sorg gør ondt, fordi det er en naturlig reaktion på tab og adskillelse fra nogen, vi holder af. Sorg er en kompleks proces, der involverer både fysiske, følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner. Smerten ved sorg er en del af den helingsproces, der hjælper os med at tilpasse os til det nye “normale” uden den afdøde.
Hvad sker der med kroppen, når man græder?
Gråd er en naturlig reaktion på sorg og smerte og kan have en række positive effekter på kroppen. Når man græder, frigives stresshormoner og endorfiner, som kan hjælpe med at reducere smerte og forbedre humøret. Gråd kan også hjælpe med at regulere vores følelser og give en følelse af lettelse og ro.
Hvad du bør vide som pårørende til en i sorg
Som pårørende til en person i sorg er det vigtigt at:
- Tage initiativ
- Vise at du er der
- Lytte aktivt og empatisk
- Vise empati og forståelse
- Tilbyde praktisk hjælp og støtte
- Tale med den efterladte om sorgen
- Være tålmodig og give den sørgende tid
- Anerkende følelser og sorgens kompleksitet
- Forstå at den efterladte har en anden tidsregning
- Respektere sorgens individuelle natur og give plads til sorgprocessen
Hvad har man brug for, når man er i sorg?
Når man er i sorg, har man brug for:
- Tid og rum til at søge og bearbejde tabet
- Støtte fra venner, familie og professionelle
- Forståelse og accept af sorgens faser og sorgreaktioner
- Mulighed for at mindes den afdøde og opretholde en forbindelse til dem
- Selvomsorg og opmærksomhed på ens fysiske og mentale sundhed
Hvordan tackler og hjælper man en person i sorg?
For at hjælpe en person i sorg, kan du:
- Lytte aktivt og med empati
- Anerkende deres følelser og sorgens kompleksitet
- Være tålmodig og forstående
- Tilbyde praktisk hjælp og støtte, såsom at hjælpe med huslige opgaver eller at ledsage dem til aftaler
- Vær til stede
- Opfordre dem til at tage sig af deres fysiske og mentale sundhed
- Respektere deres behov for tid og rum til at sørge
Er sorg en diagnose?
Sorg er en naturlig reaktion på tab og ikke en diagnose i sig selv. Dog kan vedvarende eller kompliceret sorg føre til tilstande såsom depression eller angst, der kan kræve professionel hjælp.
Hvad er kronisk sorg og komplicerede sorgforløb?
Kronisk sorg, som ofte betegnes som et kompliceret sorgforløb, er en vedvarende og intens sorgreaktion, der varer meget længere end det, der anses for normalt.
I komplicerede sorgforløb aftager sorgreaktioner ikke, men forbliver derimod intense og invaliderende. Den efterladte fastlåses i sorgen og udvikler i nogle tilfælde symptomer på depression, angst, fysiske lidelser og/eller forlænget sorg lidelse, der kan vare ved i årevis.
Komplicerede sorgreaktioner kan skyldes traumatiske omstændigheder ved dødsfaldet eller manglende støtte fra omgivelserne. Personer med kompliceret sorg kan have svært ved at fungere i hverdagen og kan kræve professionel hjælp og støtte for at komme igennem sorgprocessen.
Naturlige sorgforløb
Størstedelen af efterladte oplever et naturligt og helende sorgforløb. I et naturligt sorgforløb udvikler sorgen sig over tid. Sorgreaktioner kan være stærke i den aktuelle tid omkring dødsfaldet, men aftager med tiden. Et naturligt sorgforløb er individuelt og kan variere i længde og intensitet.
Et naturligt sorgforløb er ligeledes en proces, hvor personen gradvist arbejder sig igennem sorgens faser og til sidst når til en form for accept. I et naturligt sorgforløb vil personen opleve forskellige følelser og reaktioner, men med tiden vil de begynde at føle sig bedre og lære at leve med tabet.
Sammenfattende er sorg en naturlig og kompleks proces, der kan udspille sig på mange forskellige måder.