Forbered din afsked med en Elysium begravelsesopsparing
I livets mange faser træffer vi hele tiden vigtige beslutninger. Den sidste fase i livet – døden – kan virke skræmmende, men vi kan forberede os selv og hjælpe vores efterladte gennem sorgen. Tag stilling i god tid kan du udfylde “Min sidste vilje” hos Kronjyllands Begravelsesforretning, så dine efterladte kender dine ønsker. Samtidig kan du igangsætte en opsparing, der matcher dine ønsker, så dine pårørende ikke står med økonomiske udfordringer midt i sorgens stund.
En begravelse eller bisættelse er forbundet med omkostninger – ofte større omkostninger end det offentlige tilskud dækker. Hvis du, som mange andre, ikke ønsker at belaste dine efterladte med disse udgifter, kan en begravelsesopsparing være en god beslutning. Ved et dødsfald går der en del tid inden begravelsesudgifterne kan dækkes af boet, og man kan derfor som pårørende risikere at skulle stå med en uventet regning ganske pludseligt. Med en opsparing i Elysium er pengene til rådighed i det øjeblik afskeden har fundet sted.
Vidste du, at vi hos Kronjyllands Begravelsesforretning har mulighed for, at lave en stor samlet faktura på hele begravelsen, samt yde kredit i op til 3 måneder? Så behøver du ikke bekymre dig om de løbende regninger for blomster, gravsten med mere, men derimod betale den samlede faktura når banken åbner afdødes konto igen. Det kan du læse mere om her.
Sådan opretter du din begravelsesopsparing
- Udfyld indmeldelsesblanket
Du kan udfylde indmeldelsesblanketten online på www.elysium.dk/indmeldelse eller kontakte Elysium for at få tilsendt en blanket. - Modtag indbetalingskort
Når indmeldelsesblanketten er modtaget hos Elysium, fremsendes et indbetalingskort – enten via e-mail eller almindelig post. - Foretag første indbetaling
Medlemskabet er registreret, når første indskud har fundet sted, og derefter tilsendes et medlemsbevis. Du kan efterfølgende indbetale, hvad du vil, når du vil – og som nævnt op til i alt 35.000 kr.
Derfor skal du vælge Elysium Begravelsesopsparing
Først og fremmest er det en rigtig god idé at vælge en begravelsesopsparing, da det sikre dig den begravelse eller bisættelse du ønsker dig. Det gør også den svære tid for de efterladte lidt lettere – den økonomiske og praktiske del i hvert fald. Begravelsen er også mulig at betale forud hos Kronjyllands Begravelsesforretning. Det er du meget velkommen til at kontakte os om.
Ingen omkostninger eller gebyrer
Du har ingen udgifter til administration. Udsendelse af medlemsbevis, kontoudtog og lignende er omkostningsfrit. Du eller de efterladte kan frit vælge bedemand.
Fleksibel opsparing
Der er valgfrihed i hvor meget du ønsker at indbetale og hvor meget du løbende vil indbetale. Du kan selv bestemme, hvornår du ønsker at indbetale. Det eneste krav er, at du maksimalt må indbetale 35.000 kr. Der er intet alderskrav for hvornår du kan starte din opsparing – du skal dog være fyldt 18 år.
Ingen modregning i sociale ydelser
Elysium Begravelsesopsparing regnes ikke som formue og holdes derfor uden for beregning af personlige tillæg og ydelser såsom boligsikring, hjemmehjælp, varmetillæg og andre offentlige ydelser. Der er ikke et skattemæssigt fradrag for indskud.
Mulighed for bonus på din opsparing
Ved Elysiums årlige regnskabsafslutning fordeles et eventuelt overskud som bonus. Der er eksempelvis flere gange uddelt 1% i bonus til alle medlemmer – det kan du læse mere om her. Du er ikke garanteret en bonus på begravelsesopsparingen. Bonussen beregnes i forhold til opsparingens størrelse.
FAQ om Elysium Begravelsesopsparing
1. Hvad er Elysium Begravelsesopsparing?
Elysium Begravelsesopsparing er en opsparingsforening for alle over 18 år, som ønsker at sikre, at der er økonomiske midler til rådighed til egen begravelse eller bisættelse. Elysium har eksisteret siden 12. december 1995. Elysium er en godkendt opsparingsordning, hvor man kan spare op til udgiften til egen begravelse eller bisættelse.
2. Hvorfor lave en begravelsesopsparing?
En begravelse eller bisættelse er forbundet med omkostninger – også større omkostninger end det offentlige tilskud kan dække. Flere ønsker ikke at belaste deres efterladte med disse omkostninger. Ved et dødsfald går der en del tid inden begravelsesudgifterne kan dækkes af boet, og man kan derfor som pårørende risikere at skulle stå med en uventet regning ganske pludseligt. Med opsparing i Elysium er pengene til rådighed så snart behovet for afdødes afsked har indfundet sig.
3. Hvad kan begravelsesopsparingen bruges til?
Opsparingen kan anvendes til alt relevant i forbindelse med begravelsen eller bisættelsen. Dette inkluderer blandt andet kiste, urne, blomster, musik, kaffebord og bespisning ved mindesammenkomst, gravsten, vedligeholdelse af gravsted og leje af båd ved askespredning. Beløbet kan ikke – hverken helt eller delvist – anvendes og udbetales til andre formål end begravelsesomkostninger.
4. Hvornår og hvor meget må jeg indbetale på Elysium begravelsesopsparing?
Du kan indbetale hvad du vil når du vil. Der er ingen minimumskrav til indbetalinger. I alt må der højst indskydes 35.000 kr [2026].
5. Hvor meget skal jeg spare op - hvad koster en begravelse?
Hvor meget du vil indbetale, afhænger af, hvad du ønsker dig af din begravelse. Ingen afsked er ens, og derfor er ønsker også forskellige.
6. Hvad koster det i administration?
Elysium Begravelsesopsparing koster dig intet i administration. Udsendelse af medlemsbevis, kontoudtog og lignende er omkostningsfrit for dig. Der tages heller ikke gebyr for noget – heller ikke hvis de efterladte vælger en anden bedemand end Kronjyllands Begravelsesforretning. Så de efterladte kan frit vælge bedemand.
Administrationens omkostninger, herunder særligt portoudgifter mv., må kun afholdes inden for det afkast, som investeringen af opsparingsordningerne kan give.
7. Har indskuddet indflydelse på min øvrige økonomi?
Nej. Opsparing i Elysium sker på en spærret konto og holdes uden for beregning af personlige tillæg fra kommunen (i henhold til pensionslovgivningen), som f.eks. hjemmehjælp, boligsikring, varmetillæg og andre offentlige ydelser/tilskud. Der er ikke et skattemæssigt fradrag for indskud.
8. Har opsparingen indflydelse på den offentlige begravelseshjælp?
Ja. I forbindelse med udbetalingen indgår beløbet i dødsboet på linje med andre begravelsestilskud.
9. Forrentes det opsparede beløb?
Man er ikke garanteret en forrentning, men ved Elysiums årlige regnskabsafslutning (medio marts) kan et eventuelt overskud fordeles som bonus. I nogle år er der blevet uddelt 1% i bonus til alle medlemmerne – det kan du læse mere om her. Overskuddet er beregnet i forhold til opsparingens størrelse.
10. Hvordan bruges opsparingen?
Kontoens indestående betales til den bedemand, der har forestået begravelsen eller bisættelsen. Bedemanden fremsender relevant dokumentation (dødsattest og faktura) til Elysium-administrationen. Herefter udbetales beløbet til bedemanden. Har bedemanden fået yderligere regninger fra de efterladte, er det bedemanden, der udbetaler til dem.
11. Hvordan finder bedemanden eller de efterladte ud af, at der er en opsparing?
De fleste af Danmarks bedemænd har gennem deres bedemandssystem mulighed for at se, om der findes en opsparing hos Elysium, som er tilknyttet en bestemt person. Der er derfor ingen risiko for, at opsparingen ikke kommer til udbetaling. Det anbefales dog altid at oplyse dine nærmeste pårørende om opsparingen eller notere det i “Min sidste vilje“.
12. Hvad hvis ikke alle pengene bruges?
Er et indestående større end udgifterne til medlemmets begravelse eller bisættelse, overføres det overskydende beløb til en overskudskonto. En gang om året udbetales beløbet til en forening eller organisation med velgørende eller almennyttige formål, hvis der på overskudskontoen er mere end 10.000 kr. Elysium har gennem årene støttet mange forskellige organisationer.
13. Kan man opsige medlemskabet/opsparingen?
Nej. Medlemskabet, eller begravelsesopsparingen, kan ikke opsiges, og indbetalte beløb kan ikke tilbagebetales. Det skyldes, at opsparingen holdes uden for formueberegning af offentlige ydelser, som er godkendt af Skat samt Erhvervsministeriet. Pengene kan og må kun anvendes til begravelsesomkostninger. Ethvert medlem kan dog til enhver tid frit ophøre med yderligere indbetalinger, og eventuel bonustilskrivning vil fortsætte uændret.
14. Vi er et ægtepar - skal vi have en opsparing hver?
Ja. Opsparingen er personlig og følger CPR-nummeret, og derfor skal ægtefæller have hver deres opsparing. Vi er klar over, at der er ægtepar, der gerne vil have en fælles opsparing, så det er den første, der går bort, der har ekstra midler stående til fælles gravsted. Vi anbefaler dog, at ægtepar opretter hver deres opsparing alligevel, således at den overlevende ægtefælle ikke står med en stor udgift, men kan nøjes med at have udgift til det fælles gravsted.
15. Kan jeg oprette en begravelsesopsparing for et familiemedlem?
Ja, du kan sagtens hjælpe et familiemedlem med at oprette en begravelsesopsparing. Udfyld blot indmeldelsen på Elysiums hjemmeside med oplysninger på opspareren. Ønsker du at modtage medlemsbevis og kontoudtog i stedet for familiemedlemmet, skal du i kommentarfeltet på indmeldelsessiden skrive dine egne oplysninger (navn, adresse, postnr. og by, telefon, e-mail). Så vil indmeldelsen blive oprettet til dit familiemedlem, og du vil modtage korrespondancen fra Elysium Begravelsesopsparing.
Klar til at oprette din begravelsesopsparing?
Tag det første skridt mod en tryg fremtid for dine efterladte. Opret din Elysium Begravelsesopsparing i dag.
Udfyld indmeldelsesblanket online: www.elysium.dk/indmeldelse