I starten af 2025 blev en ny mindeplæne taget i brug på Nordre Kirkegård i Randers. Den nye plæne er skabt for at imødekomme behovet for flere urnepladser, efter at den tidligere mindeplæne var blevet fyldt op.
Midt på den nye mindeplæne er der etableret en særlig plads, hvor pårørende kan samles. Her står 12 egetræssøjler, der indrammer området og skaber en stemningsfuld ramme. Som noget nyt kan pårørende vælge at opsætte en lille mindeplade på en af søjlerne, hvis de ønsker et konkret sted at lægge blomster og mindes afdøde. Mindepladen bliver på søjlen i 10 år. Ved foden af søjlerne er der placeret stålkasser med plads til buketter.

Bæredygtighed og samarbejde i fokus
Udformningen af mindeplænen er blevet til i et samarbejde mellem kirkegårdens medarbejdere og landskabsarkitektfirmaet Labland. Som en del af projektet er der genbrugt brosten fra nedlagte gravsteder, hvilket både bidrager til bæredygtighed og giver plænen et harmonisk helhedsudtryk.
Stier og græsarealer er etableret i samarbejde med JBN Anlæg og kirkegårdens driftsafdeling. Resultatet er en mindeplæne, der fremstår både funktionel og æstetisk indbydende.
Hvad betyder en mindeplæne for pårørende?
Hos Kronjyllands Begravelsesforretning lytter vi til familiernes ønsker og fortæller gerne om de forskellige muligheder der er på Nordre Kirkegård og andre kirkegårde i det Østjyske.
Som bedemand i Randers er det vigtigt for os at skabe tryghed i en svær tid og hjælpe de pårørende til at vælge den løsning, der føles rigtig for dem, hvad enten de ønsker et gravsted med en gravsten eller ønsker en plads i mindeplænen.
Ønsker man en plads i mindeplænen, er Nordre Kirkegård er et smukt eksempel på, hvordan begravelseskulturen har udviklet sig. Med fokus på både bæredygtighed, funktionalitet og værdighed giver plænen et meningsfuldt sted at mindes – til glæde for de mange familier, der allerede har taget den i brug.
Du kan se TV2 Østjyllands indslag hvor Kim bliver interviewet om mindeplænen her.
Du kan også læse Randers Kommunes pressemeddelelse her.
Vi har både mindeplader og gravsten
Vi leverer alle typer af gravsten til små og store urner og kistegravsteder, samt mindre mindeplader til mindeplænen i samarbejde med vores stenhugger.
Du kan se nogle udvalgte eksempler af vores smukke gravsten her.
